2021-04-03
Indbygget møblement gør det muligt at skræddersy møbler eller rum efter egne specifikke ønsker og tager desuden hensyn til alle tænkelige detaljer. Inspireret af Gamla Uppsalas Snickeris byggeløsninger i denne nyrenoverede lejlighed i Uppsala, Sverige.
Gamla Uppsalas Snickeri er et svensk byggefirma, som har specialiseret sig i køkkenrenovering i samarbejde med eksklusive køkkenleverandører. De tilbyder ligeledes specialsnedkerarbejde og indbyggede møbelsektioner af høj kvalitet, og er man aktiv på Instagram, kan man se skræddersyede møbler, som de har designet, hjemme hos kendte indretningsprofiler som eksempelvis Louise Hjort, Jana Heinrici og Petra Tungården. Viktor Malmberg er tømrer og køkkenmontør hos Gamla Uppsala Snickeri og desuden ansvarlig for de ordrer virksomheden har, der vedrører specialsnedkerarbejde.
Storbild1.jpg
Hej Viktor! Fortæl, hvad der kendetegner jeres virksomhed.
Det, der gør os specielle, er, at vi er en lille, men veletableret virksomhed, med godt 30 år i branchen, der arbejder tæt sammen i teams med en høj passion for snedkeri og håndværk. Vi arbejder ud fra værdier som det personlige, kvaliteten og den gode service. For hver kunde, hver virksomhed, er unik, og vi lægger altid den tid i det, som kræves – med snedkerarbejdet i fokus – for at leverancen bliver den allerbedste.
For nylig var Viktor med til at renovere en lejlighed i Uppsala. En ældre bolig med en masse charme, med fx kakkelovne, stadig funktionelle, og en herlig loftshøjde på 3,2 meter. Der var dog også et behov for en renovering. Lejlighedens ejere, Mathilda og Wiktor, henvendte sig for at få en totalrenovering af lejligheden samt hjælp til at bevare de ældre snedkerier og få implementeret den oprindelige stil i de nyproducerede og indbyggede garderobeskabe og bogreoler.
Bild1.jpg
Bild2.jpg
Tidligere var det ikke køkkenet, der var i centrum, når man opførte nye lejligheder. Oftest var køkkenet meget lille og placeret i et mindre rum i den fjerneste ende af lejligheden. Mathilda og hendes samlever Wiktor valgte derfor at flytte køkkenet til en mere central del, og en af stuerne blev således der, hvor det nye køkken skulle være. Vi lavede derpå det gamle køkken om til et soveværelse. Lejligheden er blevet renoveret i en tidsvarende stil, med nye passende stukkaturer og lister fra jer ved D-cor. Vi har også fremstillet indbyggede møbler, garderober og sengegavle, som vi har udsmykket med lister og stukkaturer, også dem fra jer.
I lejligheden kan man se, at dørdekoren er lavet i en klassisk stil. Denne model findes i to længder. Hvis ingen af disse passer nøjagtigt, er det nemt at afkorte eller sammensætte to for at forlænge eller forkorte, hvis det behøves.
Arbejdet med dørdekorerne gik godt, og i det her tilfælde passede de perfekt med det samme. De eneste justeringer, som blev foretaget, var at snitte ud til nogle synlige ledninger, hvilket man oftest er nødt til at gøre.
Bild3.jpg
Bild4.jpg
Som nævnt har vi lavet en del indbygget snedkeri i den her lejlighed. Vi har faktisk lavet noget i alle rum, hvor vi delvist har benyttet os af jeres stuklister som toplister eller afslutning på møblerne. I gangen har vi lavet indbyggede garderober, hattehylde, bænk og elskab. I soveværelset har vi lavet indbyggede garderober samt et sengemøbel. I stuen har vi lavet et TV-møbel, og i køkkenet har vi fremstillet en enklere mørkbejdset reol.
Storbild2.jpg
Hvad er din oplevelse af vores produkter?
Vi har arbejdet med jeres produkter i omkring fem år i forskellige projekter. Vi har ved hjælp fra jeres produkter fremstillet vægdekorationer, lister, stukkaturer, dørdekor, loftsrosetter, bygget fremskudte nicher til gardiner samt til dekoration af vores hylder og indbyggede møbelsektioner. Jeg synes, at jeres produkter er lette at arbejde med, især listerne i polyuretan, da de er af høj kvalitet og har en fin finish. Vores favoritmodeller inden for stuklister, som vi godt kan lide at arbejde med, er stukliste Z144 og stukliste Z103. Af væglisterne anvender vi gerne model vægliste Z349 sammen med vægliste Z351, det er en fin kombination.
Har I som eksperter nogle gode råd til den, der skal montere stukkaturer?
Ved montering af rigt ornamenterede stuklister er det vigtigt, at man følger mønsteret i listen, også rundt om hjørnet. Det vil sige, at man passer mønsteret til ved afskæringen, ellers fremstår resultatet som et sjusket udført stykke arbejde.
Hvem kan kontakte jer?
Hvem som helst kan komme til os, både privatpersoner og virksomheder. Vi udfører arbejde i og rundt om Uppsala og Stockholm, men koncentrerer os først og fremmest om Uppsala. Vi har hele tiden igangværende projekter inden for både køkkenet og indbyggede møbler. Forespørgsler på tilbud er lettest via mail til [email protected].
Se flere billeder fra lejligheden på Instagramkontoen @matildandersson og @gamlauppsalasnickeri.

div class="blog-tags-social">