2020-04-23
Mød Jan Rundgren, designeren som har arbejdet med blandt andet HM, IKEA, Filippa K, Plantagen og Mio, været kreativ chef for det Svenske moderåd, udgivet en havebog som har helt styr på de seneste trends.
Navn: Jan Rundgren
Familie: Partner Lars Ring
Bor: På Södermalm vid Zinkensdamm i Stockholm
Erhverv: Designer og indretter indenfor interiør/have
Portræt: Fotograf Jonas Gustavsson
Hej Jan, du har en imponerende og lang karriere som designer. Kan du fortælle vores læsere hvad du arbejder med, og hvad du tidligere har lavet?
- Jeg har faktisk utrolig svært ved at sætte en titel på mig selv, da jeg har et yderst varieret og ikke mindst sjovt job! Jeg er uddannet designer og gik på Anders Beckmans School of Design i Stockholm. Mit allerførste job på skolen var som designer for H&M og Boomerang. Her havde jeg otte yderst lærerige og sjove år.
- Derefter startede jeg min egen virksomhed og arbejdede som designkonsultent. Herefter blev mit arbejde mere og mere varieret end tidligere hvilket passede mig fint, og gennem de nu 30 år som jeg har arbejdet som designer, har jeg blandt andet arbejdet med varemærker som COOP, Twilfit; IKEA, Rusta, Årets kock, Tretorn, Fillipa K, Åhléns, Mio og mange flere.
- Jeg har også haft en sjov stilling som kreativ direktør for det Svenske moderåd. Her havde jeg til opgave at udvikle forskellige trends og farver for de kommende sæsoner for vores kunder fra alle forskellige brancher. Derudover var der også interiøropgaver og messer i både Sverige og u udlandet. Min karriere har gennem tiderne derfor været yderst varieret, hvilket også bidrog til, at jeg endte med at landet jobbet som designchef hos Plantagen. Og med denne stilling følger forskellige anmodninger og opgaver omhandlende designs og udvikling af haver - fra hytter til slotte.
- Sammen med to kolleger har jeg også arbejdet med Elmia Garden, en af branchens største havemesser, og her havde jeg til opgave at finde trends inden for haveindretning til de kommende sæsoner. Det var også gennem Elmia Garden, at jeg fik i opgave at tegne og farvekoordinere rabatter for kongeparrets Solliden i Öland. Sammen med min mand Lars Ring har jeg også udgivet havearbejdsbogen "Vækstriget - at skabe en have"
Fortæl om dit arbejde med Miokataloget
- For ti år siden fik jeg Miomöbler som kunde. Arbejdet hos dem inkluderede trends, farver og uddannelsen af deres butiksindrettere. Men den sjoveste opgave var at være med til at skabe billederne til Miokataloget. Her er tale om en storproduktion som er udviklet af et stort team og som kræver megen kreativitet, men også ualmindelig megen logistik. Mio er et enormt fremgangsrigt firma, og det har været virkelig sjovt at være med på deres rejse!
Hvordan fandt du D-COR?
- Jeg fandt jer på nettet og syntes, at I havde et bredt sortiment, der fungerede godt. Jeg tror at mange mener, at stuk har en lidt ældre dekorativ stil. Men jeg anvender både jeres produkter i klassiske og moderne miljøer. Frem for alt er det nemt at arbejde med jeres varer og samtidig er mulighederne jo uendelige. Eksempelvis har vi i forårets Miokatalogs både lister og hele vægpaneler. Lige i øjeblikket er jeg i gang med at designe en trappe, hvor jeg bruger jeres lister. Til denne opgave har jeg skabt tre forskellige forslag: et moderne, et klassisk, og en blanding af begge dele. Og det er netop det, der er fantastisk ved jeres sortiment - at det giver et væld af ubegrænsede, kreative muligheder. Derudover er priserne meget rimelige. Jeg er forresten også vild med jeres LED-lister til indirekte belysning.
Hvilke trends er gældende for foråret 2020?
- Naturen og håndværket fortsætter med at inspirere os. Når vi tænker på hvad vi ind til videre har gennemgået i dette mærkelige forår, er det endnu mere åbenlyst hvor vigtigt det er at leve nær naturen og i harmoni med sig selv.
Findes der nogle trends der er helt ude i hampen hvis man spørger dig?
- Dette er et ganske almindeligt spørgsmål, som ofte stilles af journalister. Det er let at sidde at sige at en beklædningsgenstand er helt tosset og så kan den som læser dette måske sidde og tænke "Åh nej! Det er jo præcis det, jeg har på". Eller også kan du grine af naboen der håbløst vandrer rundt udenfor, og på denne måde bekræfte, at du selv har god stil da du skaffede dig af med det tossede sjal til tiden. .
- Det, der er mere interessant i vores branche, er at havde det rigtige produkt at sælge til kunden. For eksempel materialet fløjl. Når alt kommer til alt, har det været det decideret været det værste volumenprodukt igennem flere sæsoner. Nu oplever vi, at dette er begyndt at ændre sig. På den ene side skal jeg altså kunne sige at det er materialet der er noget galt med, men det føles også forkert, når faktum er, at så mange svenskere hænger det fra deres vinduer. Selv dem, der leverer trends, skal besidde et længere perspektiv og tage ansvar for det, de taler om.
For den som har et stramt budget – hvad bør der satses på?
- Jeg synes, at man skal satse på kvalitet, design og indretning som holder – gerne i flere generationer. Hvorfor ikke vælge noget antikt til det morderne! Jeg tænker ofte på, hvor længe jeg regner med at bruge produktet – eksempelvis hele livet eller under en kortere periode. Har man små børn, bør man måske ikke købe en cremefarvet sofa fra Svenskt Tenn men i stedet en neutral model med et vaskbart betræk.
- At have et hjem med en neutral base, er et sikkert kort. Både når det gælder farver og materialer. Herefter kan man selv tilføje farver fra sæsonen og relevante mønstre. På denne måde kan man altid bevare et hjem, som føles aktuelt. Selv er jeg vild med tekstil i hjemmet. Det er let at udskifte og behøver ikke at koste en formue.
- I dag er det nemt at skabe en stil der passer både til ens hjem og dagligdag takket være det store udbud. Der har aldrig eksisteret så mange forskellige produkter at vælge mellem som der gør i dag.
Findes der noget som du ville ønske var en trend, men som (endnu) ikke er det?
- Jeg kan ikke sige at jeg i øjeblikket savner noget. Måske har vi bare lidt for mange kortsigtede trends. Vi skal tænkae endnu mere langsigtet og det er også derfor, at der for tiden tales meget om bæredygtighed. Netop ordet bæredygtighed tror jeg er et ord som vi kommer til at huske fra den her meget mærkelige tid som vi i øjeblikket lever i.
Kan du forestille dig nogle trends der indebærer brug af stuk?
- De mere bløde profiler føles yderst moderne og rigtige for tiden. Samtidig har de en klar tilknytning til Art Deco-stilen som har været yderst populær i de seneste sæsoner. Det føles som om, at denne appellerer til et mere moderne miljø. Her forestiller jeg mig en kunde, som måske endnu ikke har overvejet at bruge stuk. Stuk med belysning er især noget jeg ofte går og tænker på. Det giver dig en ny måde at arbejde med belysningen i dit hjem på, og er en løsning som man oftest tidligere kun har set i offentlige miljøer.
Produkter fra D-cor i Mio Möblers billeder