2020-05-09
Hvad skal man tænke på når det kommer til køkkenindretninger? Hvordan vælger man stuk til et moderne køkken i en ældre lejlighed? Mød Carlos som på egen hånd har udarbejdet et vaskeægte drømmekøkken!
Baggrund
Navn: Carlos Montecinos
Alder: 35
Familie: Forlovet til Emina og har datteren Ellie
By: Gøteborg
Erhverv: Forretnings- og projektudvikler inden for bygge- og ejendomsbranchen
Carlos Montecinos bor sammen med hans forlovede Emina og datteren Ellie i en smuk lejlighed fra århundredskiftet i Gøteborg. Lejligheden er fra 1906 og byder på mange fine kvaliteter fra denne tid, herunder højt til loftet og skønne kakkelovne.
Vi ledede i lang tid før at vi fandt et muligt emne som havde alle de kvaliteter som vi søgte, og som samtidig gjorde det muligt at renovere fra en 2’er til en 3’er. Nu hvor vi er tre i familien – eller faktisk fire hvis vi medregner vores hund Milo – er det skønt at vores datter har fået hendes eget soveværelse, fortæller Carlos.
Beskriv jeres indretningsstil og hvor du henter inspiration.
Vi har heldigvis samme smag, eller det har vi som regel. Men jeg ved ikke om jeg vil sige, at vi har en decideret interiørstil - nok nærmere en generel interesse i både arkitektur og interiørdesign. En stor inspirationskilde er fra vores rejser, hvor vi får mulighed for at opleve miljøer som kan genskabes derhjemme, eksempelvis soveværelser fra et bestemt hotel. Eller det kan være at fange den luksuriøse atmosfære fra en indgang/lobby fra et skønt hotel som vi engang har besøgt. Derefter vil jeg ikke benægte at Pinterest er kanon, hvis man vil inspireres - og derudover er det super praktisk at kunne skabe sine egne opslagstavler og pins med interessante emner.
Fortæl om jeres køkken og hvordan du bar dig ad med at skabe det
Da jeg har en baggrund inden for både byggeri og ejendom, har jeg god kendskab til alle de tekniske aspekter. Så da vi skulle udskifte køkkenets placering fra et sted til et andet, var det yderst vigtigt at både installationen og ikke mindst ventilation fungerede. Da det var på plads, trak vi op hele køkkenet og tænkte grundigt over, hvilke funktioner vi ønskede at tilføje. Vi udarbejdede køkkenet i det nye rum som er en åben planløsning med både køkken og stue, hvilket også gjorde det vigtigt, at køkkenet var visuelt appellerende. Vi endte til sidst med et IKEA-køkken med navn Lerhyttan. Lerhyttan er både fin og prisvenlig, og ved at kombinere det sorte køkken med håndtag og drejeknapper fra Buster & Punch samt sort kompositsten fra Cosentino, syntes vi, at køkkenet i sig selv blev en smuk indretningsdetalje. Vi er vilde med kontrasten med det sorte køkken i vores ellers ganske lyse lejlighed.
Fortæl om det anvendte stuk.
Da køkkenet visuelt optager megen plads, ønskede vi stuk af et materiale, der er både pænt og elegant at se på, men som samtidig ikke skiller sig for meget ud eller som optager for meget plads visuelt. Det kan hurtigt blive for meget hvis man maksimerer alt, så vi er yderst tilfredse med hvordan stukket er indlejret i køkkenet og i selve rummet generelt.
Vi endte med at ansætte en bygmester der påtog sig opgaven at renovere hele lejligheden, herunder opsætningen af nyt stuk i boligen. Da vi begyndte at banke vægge ned, havde vi oprindeligt forskellige originale stykker af stuk i det samme rum, så vi valgte at fjerne de gamle stykker og opsætte nyt ensartet stuk i den åbne køkkenstue. Det gamle stuk var forresten i rigtig skidt stand, så vi kunne fjerne dem med god samvittighed.
Har du nogle tips til andre som skal i gang med at renovere deres køkken?
Et køkkens skal både være praktisk og behageligt for øjnene. Tænk nøje over hvordan du faktisk ønsker at anvende køkkenet i praksis, og planlæg derefter teknologien og designet i overensstemmelse med dette. Vi er desuden prisbevidste af natur og ønsker omkostningsvenlige løsninger, men stadigvæk god kvalitet. Det behøver ikke altid at være det dyreste køkken der er det pæneste, så min anbefaling er, at tage et kig på IKEAs udvalg og se, om du kan finde noget i deres køkkensortiment.
Derudover har det for os været vigtigt at kunne visualisere, hvordan køkkenet skulle se ud. Vi har anvendt forskellige programmer til at "se" hvordan køkkenet ville se ud når projektet er færdigt, hvilket gav os tilliden til ikke at give os i kast med at skabe et helt sort køkken med sorte sten.
Hvor kan man se mere af dig og dit hjem?
Mere af mig kan man se på min Instagramkonto ”the_montecarlos”. Min profil er dog privat på Instagram, men send mig blot en anmodning og måske lader jeg dig slippe indenfor .