2020-12-08
Indretningsprofilen Emelie "34 kvadrat" Ekman havde længe drømt om en lys lejlighed fra århundredeskiftet med knirkende sildebensparket og smuk stukkatur, og med et nyindkøbt renoveringsobjekt anno 1883 var det tid til at gøre drømmen til virkelighed.
Navn: Emelie Ekman
Familie: Forlovet (og en baby på vej)
Bor: Vasastan i Stockholm, lejlighed fra århundredeskiftet
Alder: 30 år
Arbejder med: Boligudvikling
Kendt som indretningsprofilen @34kvadrat
Det var ikke mange originale detaljer eller stukkaturdetaljer, der var tilbage i den lejlighed fra 1883, som Emelie og hendes sambo havde købt. Det meste var forsvundet under en renovering, sandsynligvis en gang i 1960'erne eller -70'erne, hvor funktionalitet var vigtigere end omsorg for detaljer og kulturarv. Emelie, som længe havde drømt om en lys lejlighed fra århundredeskiftet med knirkende sildebensparket og smuk stukkatur, trådte i stedet ind i en lejlighed med plast på gulvene, glasfibervævede tapeter og ikke den mindste antydning af loftslister tilbage. Men lejligheden havde potentiale, og det var et oplagt valg selv at tilføje stukkatur. Dog bød dette valg i starten på noget af en udfordring, for Emelie havde drømt om overdådig stukkatur.
Lige der følte jeg, at jo større, jo bedre. Jeg ville have mere af det hele, fortæller Emelie. Jeg havde bare drømt masser af snørklet stukkatur i forbindelse med indretning. Men jeg måtte forholde mig til realiteterne og alt, jeg lærte i skolen om arkitektur og stilhistorie, kom tilbage til mig. Jeg indså, at jeg jo hellere ville genskabe og bevare snarere end at føje ekstra overdådighed til. For mig var det vigtigt, at det, vi tilføjede, føltes tidssvarende og passede til husets øvrige arkitektur. Eftersom der mildest talt ikke var mange originale detaljer tilbage i vores lejlighed, bankede jeg på hos naboer for at se, hvordan deres lejligheder så ud, og jeg noterede mig udseendet af trappeopgangen og husets facade – så jeg kunne finde ledetråde om, hvordan vi kunne renovere med respekt for ejendommens historie.
Omkring århundredeskiftet var det almindeligt, at lejlighedens stuer blev udsmykket med markante og snørklede stukkaturer, mens andre rum, som f.eks.køkkenet eller soveværelset, fik en mere enkel udsmykning. Med udgangspunkt i det og de oplysninger, det lykkedes Emelie at finde frem til om boligen, faldt valget til sidst på stukliste Z145 til dagligstuen og stukliste Z144 til de øvrige rum i lejligheden.
Det var det samme, der hjalp os med valget af loftsrosetter. I soveværelset valgte vi loftsrosette R230 og i dagligstuen og køkkenet en mere udsmykket loftsroset,loftsrosette R250. Alle loftsrosetter blev placeret midt i rummet, da det efter sigende var sådan, man placerede dem omkring århundredeskiftet.
Emelies bedste tips til at vælge stukkatur
På sociale medier er det let af finde inspiration til at udsmykke et hjem med imponerende stukkatur, og det er let at komme i gang, men det er vigtigt at huske på, at imponerende loftslister, høje vægpaneler og kassetteloft ikke passer til alle typer boliger. Et godt tip er derfor at holde det tidssvarende, kigge på gamle tegninger og tilpasse stukkaturen efter byggeåret.
Hver tidsepoke har sin egen charme og historie, og den synes jeg, man skal bevare, så vidt det er muligt. På Instagram er det umuligt at se, hvordan valg af stukkatur hænger sammen med resten af huset, som f.eks. facade og trappeopgang, men i virkelighedens verden bliver det utrolig tydeligt og pinefuldt, når det slår fejl. Jeg vil påstå, at vi valgte stukkatur og udsmykning med enorm omhu, og jeg opfordrer alle til at gøre deres hjemmearbejde, så de ikke risikerer, eller i det mindste mindsker risikoen for, at det ikke holder i længden. Hvis du synes, det er svært at finde den rigtige stukkatur til lige præcis din lejlighed, er det en god ide at få hjælp. Enten af en indretningsarkitekt eller det firma, som leverer stukkaturen. D-COR var en fantastisk god støtte undervejs i processen. Så her bagefter, hvor vi er færdige, er vi også utroligt tilfredse med det endelige resultat, som føles fuldstændig perfekt for os, vores lejlighed og dens historie. Vi har bevaret, fremhævet og tilføjet en hel del charme fra stilen fra århundredeskiftet, slutter Emelie.
Se før- og efter-billederne fra renoveringen på Emelies blog: 34kvadrat.metromode.se Følg også @34kvadrat på Instagram.