2021-04-03
Indretningskonsulenten Kristina syntes, at soveværelset føltes alt for »koldt« og ikke harmoniserede med det ældre hus' oprindelige stil. Løsning blev paneler, dekorationer og en helt ny farvesætning. Resultatet – en mere hyggelig stemning.
Portrait.jpg
Navn: Kristina Hede Fogsgaard
Familie: Ægtemand og to døtre.
Alder: 30
Job: Indretningskonsulent
Bor i: Patriciervilla i Østjylland.
Aktuel på: bloggen rosemille.dk
Kristina Hede Fogsgaard arbejder som indretningskonsulent hos Invita, som sælger skræddersyede eksklusive køkkener. Kristina bor sammen med sin mand og to døtre i en patriciervilla i Østjylland, der er mere end 100 år gammel.
Det var husets oprindelige charme, som vi forelskede os i, alle de udsmykkede lofter og ikke mindst de indbyggede bogreoler! Nu har vi boet her i 10 år og renoveret en hel del i årenes løb. Vi har stor respekt for husets oprindelige stil og har forsøgt at understøtte dette i alle opdateringer. Det er heldigt, at det er min passion at renovere, for at have sådan en type bolig er virkelig et evighedsprojekt.
Kristinas seneste renoveringsprojekt er en gennemgribende forvandling af parrets soveværelse.
Jeg havde længe gået og fantaseret om skønne vægpaneler og bygget på dem inden i mit hoved. Det var så grelt, at hver gang jeg så billeder af sådan nogle på Instagram, Pinterest eller i møbelannoncer, så begyndte jeg næsten at savle. I soveværelset var der allerede en større liste, der gik horisontalt langs med hele væggen. Med afsæt i den var det enkelt nok at udbygge med paneler, både over og under. Jeg tilføjede hjørnedekorationer, så det passede til husets originale detaljer.
Bild1.jpg
Bild2.jpg
Det essentielle problem med vores soveværelse var, at det i mine øjne var alt for »koldt«, og opdateringen af væggene var en del af en større forandring. Så foruden at opsætte stukkaturer, blev væggene malet i en lys, varm grå farve, som lå tæt op ad beige. Og gulvet, som førhen var gråt og ikke matchede til noget andet, blev malet hvidt.
Har du nogle gode råd, hvis man selv skal til at sætte paneler op?
Det er en god idé først at visualisere ideerne ved eksempelvis at tage et billede af rum og vægge og derefter optegne panelerne i Photoshop eller lignende. Det giver et godt overblik over, om det bliver for meget eller for lidt, eller om der er noget, der skal ændres. Sæt godt med tid af til planlægning, og få svar på dine spørgsmål hos D-cor. Jeg har virkelig fået god rådgivning, hurtige leverancer, og alle produkter har været i god kvalitet og derfor været nemme at arbejde med. Det smitter selvfølgelig af på resultatet. Et andet godt råd er at bestille skærekassen, den har virkelig gjort arbejdet med at sætte listerne op nemmere.
Storbild1.jpg
Jeg valgte en ret smal liste, vægliste Z354, til at bygge de firkantede paneler. Disse monterede jeg både over og under den lidt tykkere midterliste. For at give panelerne mere karakter tilføjede jeg også nogle dekorative hjørneornamenter, ornament A360LR.
Jeg valgte faktisk at sætte listerne op først, inden jeg lavede nogle af de andre ændringer. Det gjorde jeg, fordi jeg virkelig så frem til at gøre det, men også, fordi det helt klart var den sjoveste del af arbejdet, eftersom det udgjorde den største forandring af rummet.
Bild3.jpg
Bild4.jpg
Hvordan har du det så i dit soveværelse nu?
Jeg bliver så glad, hver gang jeg træder ind i rummet, og det ser ud, som om panelerne altid har været der!
Vil du se mere af Kristinas skønne villa, følge med i den fortsatte renovering eller have del i andre renoverings- og indretningstips, så gå ind på bloggen www.rosemille.dk, eller følg @_rosemille på Instagram.

div class="blog-tags-social">